Solceller og solcelleanlæg

Hvad er solceller?

Solceller er en vedvarende og miljørigtig energikilde, der producerer strøm ved hjælp af lyset fra solen. Det fungerer sådan, at et solcelleanlæg omdanner solens energi til strøm, der sendes direkte ud på el-nettet.
De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet.
Selve solcelleanlægget består af et antal paneler, der er koblet sammen og forbundet med en net-inverter / vekselretter via et elkabel. Net-inverteren / vekselretteren omdanner den producerede strøm fra jævnstrøm til vekselstrøm, som du derefter kan bruge direkte i din bolig eller sende ud på el nettet, hvis du producerer mere strøm, end du har brug for.
Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solcelleanlæg producerer elektricitet, producerer solvarmeanlæg varmt vand.

Net-tilsluttede solcelleanlæg vs. Batteritilsluttede solcelleanlæg

Der findes overordnet to typer solcelleanlæg: net-tilsluttede og batteritilsluttede (stand-alone) solcelleanlæg.
Det batteritilsluttede anlæg  (stand-alone) er ikke tilsluttet el-nettet, men oplagrer derimod strømmen på batterier.  Denne type anlæg anvendes ofte i fx sommerhuse, campingvogne, på både o. lign. hvor der er et begrænset strømforbrug og hvor der ikke er mulighed for tilslutning til elnettet.
Det net-tilsluttede anlæg  er tilsluttet elnettet, hvor den strøm solcelleanlægget producerer, enten bruges med det samme i din bolig, eller oplagres ude på elnettet. Hovedparten af de danske solcelleanlæg er net-tilsluttede anlæg.

Nettomålerordningen

El-produktionen fra eget solcelleanlæg afregnes i Danmark efter netto-målerordningen. Nettomålerordningen er en yderst fordelagtig afregningsordning for private, som betyder, at, på solrige dage, når dit solcelleanlæg producerer mere energi, end du har behov for, så sendes det ud på elnettet, hvor det bliver oplagret, indtil du har brug for det. På dage med knap så meget sol, kan du så ”hente” strømmen tilbage igen. I praksis foregår det således, at du får en tilbageløbsmåler installeret, når dit anlæg bliver tilmeldt dit elselskab, og at du får afregning fra sit elselskab 1:1. Du betaler således kun for boligens nettoforbrug.

Hvilke typer solceller findes der?

Solceller kan opdeles i krystallinske og tyndfilmssolceller. De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium. Sådanne krystallinske solceller findes i to varianter: monokrystallinske og polykrystallinske.

Monokrystallinske solceller
Monokrystallinske solceller består af et siliciumkrystal. Solcellerne er sorte med en ensartet overflade. De enkelte celler er monteret mellem to lag glas eller plast. Monokrystallinske celler har den højeste virkningsgrad, samt længste levetid på ca. 35-40 år.

Polykrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, og har blå nuancer. De enkelte krystaller i solcellen reflekter lyset forskelligt, hvilket giver en mere "levende" overflade. Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske samt en smule kortere levetid.

Tyndfilmssolceller
De først udviklede tyndfilmssolceller var baseret på amorft (formløst/ikkekrystalliseret) silicium (a-Si), og senest er der kommet solceller af bl.a. kobber-indium-selen (CIS) og cadmium-tellurid (CdTe). Disse typer solceller er ikke nær så effektive som de krystallinske.
Fordelen ved tyndfilmssolceller er dog, at de kan producere strøm selv ved svagt lys, (som når det er overskyet), samt at de ikke er nær så følsomme over for skyggepåvirkning som krystallinske solceller.

Placering

I Danmark er den optimale placering for solceller at de vender mod syd og har en hældning på 30-45 grader, men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt. Når man monterer et solcelleanlæg i lodret position (90 grader), f.eks. på en facade, forringes effektiviteten således med 20-40 procent. Til gengæld er effektiviteten større om efteråret, vinteren og foråret, hvor solen står lavere på himlen.
Solceller er meget følsomme over for skyggepåvirkninger, og producerer væsentligt mindre strøm, når der falder skygge på det. Derfor er det vigtigt, at der ikke er træer, antenner, skorstene, kviste m.m., der kan skygge for solcellerne i løbet af dagen.
Solcellepaneler er serieforbundne, og dette betyder i praksis, at en skygge på et mindre areal, kan lukke for strømproduktionen fra et meget større areal. Det er derfor vigtigt at placere anlægget på en flade der er skyggefri, samt at anlægget er udstyret med bypass dioder. Bypass dioder sørger for, at lukke ned for de dele af solcellepanelet, som er ramt af skygge, og fører strømmen udenom. På denne måde går anlægget ikke væsentlig ned i ydelse, selvom der falder skygge på det.

Økonomi

At købe et solcelleanlæg er ikke blot godt for miljøet, det er også en rigtig god investering. Når du køber et solcelleanlæg, kan du nemlig allerede første år spare penge på dit strømforbrug. Du kan også trække din investering fra på selvangivelsen, og alt det, du sparer, kan du lægge i lommen og afdrage på lånet til anlægget. Hvis du vælger et solcelleanlæg, der passer til din husstands strømforbrug, vil det stort set altid kunne betale sig at investere i et solcelleanlæg.

Fordele:

•    Producerer ”gratis” strøm
•    Er støjfrie
•    Har lang levetid
•    Kræver minimal vedligeholdelse
•    Kan integreres i bygningens arkitektur i tag, facade eller vinduer
•    Forurener ikke

Ulemper:

•    Er meget følsomme overfor skygger
•    Er forholdsvis dyre at anskaffe sig (De kan dog hurtigt tjenes hjem igen – da du sparer mange penge på strømmen og kan trække det fra på selvangivelsen).